Holder du ferie med eller uden dit barn i år?

Dette emne kommer op i medierne hvert år i denne tid.

Min datters børnehave holder lukket i 2 uger (uge 29 og 30).

Hun bliver passet i en anden børnehave sammen med resten af de børn i området, hvis forældre heller ikke holder ferie i disse uger.

De har alle sammen voksne med fra deres stam-børnehave, så de små er i gode hænder.

Da jeg var nybagt mor havde jeg mega dårlig samvittighed over, at sende min lille datter til en ny børnehave.

Jeg fik hælp af min far til at hente og bringe, så han kunne blive der til hun var rolig og ok med at vinke farvel.

I år har jeg med god samvittighed sagt JA TAK til sampasning i disse 2 uger.

Det har været en fest for min datter.

For hun har været blandt nye børn og et helt nyt sted med nyt legetøj.

Hun sagde en dag i sidste uge med stort smil på læben:

“De har dyr derude”.

Nogle af hendes bedste venner (fra mødregruppen og Kung Fu klubben, samt hendes 2 kusiner) er også blevet passet i den børnehave i denne tid.

Jeg lavede dette skema til min datter og forklarede hvor mange dage hun skulle være i den nye børnehave.

Når vi har sat kryds i alle kasserne skal du tilbage til din egen børnehave igen.

Det har været rigtig sjovt at se hende sætte krydser når hun kom hjem fra børnehaven.

Hun minder mig om, at der er mange måder at sætte X på. Præcis som der er mange måder at leve sit familieliv på.

På den måde har jeg vendt min (“totalt latterlige”) dårlige samvittighed, til at mene, at jeg faktisk giver min datter en dejlig sommerferie oplevelse, ved at lade hende komme i børnehave, når mange andre familier vælger at holde fri.

Jeg ved godt at nogle af jer vi være dybt uenige og sige, at man da skal holde så meget ferie så muligt med ens børn, og til jer siger jeg bare – vi behøver ikke være enige om det her.

Da jeg er selvstændig erhvervsdrivende er vores hverdag og daglige liv nok meget forskelligt fra de fleste af jer, da jeg arbejder hjemmefra og ofte først afleverer min datter kl. 10.

Vores kvalitetstid er fra kl. 7 til 10 hver evig eneste hverdag. Vi laver morgenmad, ser lidt tv, samler puslespil, laver madpakkerne klar og lader op til dagen. Efter min datter har fået en iPad får hun også lov til at sidde lidt med den.

Mange andre forældre vækker deres børn kl. 6 for at få deres hverdag og liv til at hænge sammen, uanset familieform.

Vi holder lidt ferie hver dag.

En af mine grundværdier i moderskabet er ro og balance i hverdagen.

Og en dag i weekenden skal vi bare kede os hjemme og lade batterierne op – og helst være i nattøj det meste af dagen.

Når solen bliver lidt mere stabil her i landet holder jeg igen nogle dages ferie med min datter igen. Vi nåede 5 dages ferie i Jylland i sidste måned. Det var rigeligt – så ville min datter gerne tilbage til børnehaven.

Men som det ser ud nu bliver det ikke 3 ugers sammenhængende, med mindre vi rejser udenlands.

Min datter ville kede sig, og jeg ville savne at arbejde.

Jeg elsker vore faste rutiner, og dagligdagen fungerer fint hos os, uden lange ferier.

Da jeg var nybagt mor sagde en solomor til tvillinger (hun er psykolog) til mig:

“Mit bedste råd til dig er, at holde ferie ALENE mindst en uge om året. Send dine børn i børnehaven og lad dig selv op”.

Nu har jeg 3 års erfaring som mor – og jeg giver hende ret.

Men som altid – vi behøver ikke være enige.

Har du lyst og overskud til at være sammen med dit barn 24/7 i 3 uger eller mere, så er det jo bare sådan I gør i jeres familie.

Send mig dog meget gerne en liste over aktiviteter til at få 3 ugers ferie til både at være sjovt og opladende for jer alle, så ligger jeg den her på bloggen til inspiration for andre solomødre.

Share
This entry was posted in Livet som Solomor and tagged , , . Bookmark the permalink.