Vild med yoga – bogen der få selv en travl solomor til at rulle måtten ud

vildmedyogaforsideI denne måned stiller Solomor Lounge skarpt på emnet træning i hverdagen. Yoga er en oplagt træningsmulighed, da det kan dyrkes hjemmefra.

Min yogarejse startede i USA under et længerevarende ophold tilbage i 2001. Senere har jeg deltaget i forskellige yogacentre i Australien i perioden 2002-2009.

Derefter gik al min træningskærlighed til cyklen, og jeg har svigtet min yoga. Jeg længes efter den, og den indre ro som følger med efter en omgang “Downward-Facing Dog” (hundestrækket).

I februar i år startede jeg til Kung Fu sammen med min datter, og de fleste Kung Fu timer afslutter vi ved at lave lidt yoga. Det går hurtigt når man er 3 år, så jeg har længe gerne ville lidt mere i dybden med yogaen. For jeg ved udemærket at yoga er skønt og godt for kroppen og sjælen.

Derfor besluttede jeg mig for at læse Susanne Lidangs bog Vild med yoga, i håb om at den ville give mig et lille skub bagi og fif til hvordan jeg kunne få yoga tilbage i mit liv.

Hvornår er det bedst at dyrke yoga? Morgen, aften eller hvornår? Det beskriver Susanne helt fint i bogen, men jeg kan røbe at Susanne kan lave yoga 24/7. Hvor og når som helst, også i køen i supermarkedet.

Bogen sprudler virkelig af yoga kærlighed og inspiration. Susannes mange små opløftende citater om livet med yogaen gav mig lyst til straks at smide min yogamåtte på gulvet som fast inventar i vores meget lille stue. Jeg er vild med Susannes afslappede tilgang til yoga. Nogle yoga instruktører bliver på det nærmeste højhellige, og i nogle centre opstår der stor konkurrence. Det er på ingen måde hvad yoga handler om. Susanne beskriver selv at hun foretrækker kaffe frem for grøn te og på ingen måde er sundhedsfanatiker.

Susanne skriver bl.a.:

“Det handler om at finde den famøse gyldne middelvej for dig selv – dér, hvor du synes, der er en fornuftig og rar balance i dit liv.”

Pt. har vi både en kondicykel og et enhjørningtelt stående – men som Susanne skrev i Vild med yoga:

“lad så vidt muligt måtten ligge rullet ud og klar på gulvet hele tiden – så er du et stort skridt nærmere at komme i gang.”

Det vil jeg gøre!

yogamåtte

Bogen er fyldt med smukke og inspirerende billeder af den næsten 180 cm smækre lækre Susanne i diverse yoga stillinger.

Jeg har aldrig set en yoga bog med så indbydende rå power – i’m in 😉

Hvis du ikke tidligere har dyrket yoga, så anbefaler jeg dog at du melder dig på et hold med en dygtig instruktør. Er du i København kan du måske ligefrem finde en time med Susanne.

Jeg mindes stadig den dag min instruktør fra Malaysia viste mig hvordan man bedst trækker vejret i de forskellige øvelser. Det var banebrydende for mig og mit helbred.

Susannes bog vil helt sikkert være lige det skub jeg selv havde brug for til at komme i gang igen.

Der er flere forskellige træningsprogrammer – fx et på kun 4 minutter. Der er flotte instruktions billeder, med en grundig beskrivelse af hvordan man udfører øvelsen.

Jeg vil helt sikkert kaste mig ud i:

– flet fingre med dine tæer
– siddende runner’s stretch
– siddende twist med strakt ben

Er du mast – så lig dig lidt i “barnets stilling” (en hvile position) – og vær ok med at det var det yoga du nåede den dag 😉

Yoga kan dyrkes af alle – også solomødre. Dit barn kan godt være med. Det er aldrig for sent at starte med yoga så kom du bare i sving.

For Susanne og andre yoga folks er yoga meget mere end nogle gymnastikøvelser – det er en måde at være i livet på.

Susanne opfordrer læseren til at:

  • droppe den dårlige samvittighed
  • være tro mod sig selv og ens værdier
  • Ligeledes at stå ved sig selv og acceptere og elske hvem man er

Yogaen kan hjælpe en på vej til at opnå disse ting i livet.

Mit yndlingscitat fra Vild med yoga må klart være:

“Hvad du evnede på yogamåtten i går, er ikke nødvendigvis dit niveau i dag. Så slip gårsdagens praksis, go with the flow – mærk, hvor yogaen fører dig hen i dag.”

Vild med yoga skal læses, jeg anbefaler den til alle solomødre der vil i bedre form fysisk og mentalt, for yoga er en brobygger mellem kroppen og sindet.

Køb den eller lån den på biblioteket.

Start med at besøge Susanne Lidang Yoga på nettet her

Share
This entry was posted in Interview & Besøg, Livet som Solomor and tagged , , . Bookmark the permalink.