Hvis lavvande i madpengekassen så lav tundeller med hasselbach kartofler

Ydmygelse og skam!

Ikke just følelser jeg nyder at være i.

Men de er også en del af mit liv som solomor nogle gange.

Det at bede om hjælp bliver jeg stadig bedre og bedre til, og jeg har stadig meget at lære på det område.

For nogle måneder siden kom en veninde med en stor pose mad til os.

Havregryn, knækbrød, torskerogn, tomater, salat, kikærter, kidney beans, ris, pasta, 2 poser frost grøntsager.

Om aftenen sendte hun 200 kr med MobilePay med ordene:

“Jeg har verdens bedste mand. Han sagde at jeg burde have fyldt dit køleskab HELT op, her er lidt ekstra madpenge til dig”.

Jeg tudede selvfølgelig…..

I stedet for at slå mig selv oven i hovedet over min situation, følte jeg bare ekstra påskønnelse over de mennesker jeg har i mit liv nu.

Vi hjælper hinanden på den måde vi kan hver især.

En af de måder jeg kan hjælpe andre familier på er fx ved at lave legeaftaler.

Enten på hverdags-aftener hvor jeg tager et barn med hjem og leger et par timer og spiser det af, eller nogle timer i weekenden.

Disse legeaftaler er fint for mig, for så har min datter en at lege med.

Det er faktisk nemmere med to børn i huset, så er det ikke mig der skal lege og samle LEGO friends osv.

Den dag med madposerne, var jeg i gang med at lave hasselbach kartofler.

Min veninde sagde:

“Ej Signe, du kan da ikke spise hasselbach uden en bøf”.

Jeg havde intet kød i huset…..

Hey, jeg har en dåse tun.

Yahh !

“Jamen, så laver du bare tun-deller, de smager vildt godt”.

Det var faktisk mega nemt.

Tun fra dåsen ned i en skål.

Et drys mel på.

Et æg.

Salt og peber.

Og lidt havregryn.

Løg.

Præcis som en frikadelledej.

De blev hammer lækre.

Min datter kunne ikke lide dem, så hun blev mæt i kartofler med ketchup og tomater.

Share
This entry was posted in Livet som Solomor. Bookmark the permalink.